Kør miljøvenligt – 3 nemme spareråd

Hvis du går med et ønske om at køre mere miljøvenligt, men ved du ikke lige hvordan, du skal gribe det an, så læs med her! For de fleste bilister er brændstofdråber rigtig dyre og dermed en stor udgiftspost i privatøkonomien, men det er faktisk ikke svært at omlægge sin kørsel til en mere miljørigtig og ikke mindst billigere en af slagsen. Der er nemlig et rigtigt stort økonomisk incitament i at lave både store og små miljøvenlige ændringer i sin kørsel. Så til dig, der ønsker at reducere dit brændstofforbrug, er her tre nemme råd til gavn for både miljø og økonomi, som du med fordel kan have i baghovedet, næste gang du starter din bil og kører ud på de danske veje.

#1: Køb en brændstoføkonomisk bil

Det mest oplagte og åbenlyse tiltag i miljøvenlig kørsel er selvfølgelig at udskifte sin bil med de miljøvenlige og brændstoføkonomiske biler, som der efterhånden findes rigtig mange af på markedet. Står du ikke lige foran en biludskiftning, er dette spareråd selvfølgelig ikke en nem løsning, men hvis du derimod alligevel skal ud og bruge penge på en ny bil, så kan det være en stor fordel at tænke miljøvenligt i dit bilvalg, da det på den lange bane vil være en økonomisk fordel dig. Nogle miljøvenlige overvejelser kunne blandt andet være, hvor langt bilen kan køre på literen, om bilen kører på diesel eller benzin og om bilen har et partikelfilter.

#2: Kontroller din hastighed

Det føles måske tiltalende og måske endda nødvendigt at træde speederen i bund, når du kører, men høj og skiftende fart er desværre med til at fordyre benzindråberne. Faktisk bruger de fleste biler omkring 20% mere brændstof ved en hastighed på eksempelvis 130 km/t sammenlignet med en hastighed på 100 km/t. Derfor er der flere ændringer, du med fordel kan foretage dig, når du kører bil. Et godt råd er, at du sørger for at holde din hastighed og afstand til forankørende biler, idet trafikken således vil virke mere glidende, så du kan undgå ”sportslig” kørsel med konstante skift mellem nedbremsning og acceleration.

#3: Brug gearstangen

Gearstangen kan på mange måder hjælpe dig til en mere miljørigtig kørsel. Du bør forsøge at køre i det højest mulige gear, da du med lavere omdrejninger kan opnå en forbedring af din brændstoføkonomi. Det er derfor også vigtigt at komme hurtigt op i gear, når du starter din bil. De fleste nyere biler kan køre i 5. gear allerede ved 50 km/t, så det er bare med at springe op i gearene, når du skal højne din hastighed.  Gearstangen kan også hjælpe dig med at undgå hårde opbremsninger, hvis du eksempelvis skal holde for et rød lys. Når man har god tid, kan man med fordel lette foden fra speederen og samtidig lade gearene bremse motoren fremfor at koble ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *