Derfor skal du skifte til sommerdæk

Kalenderen siger sommer, og temperaturerne stiger, hvilket betyder en stigende nødvendighed for at skifte vinterdækkene ud med sommerdæk – du vil nemlig opleve, at din bil kører langt bedre med sommerdæk.

Hvis ikke du allerede har skiftet til sommerdæk på bilen, er det på tide at finde donkraften og dækkene frem. Selvom der ikke er en lov, der indikerer, hvornår du skal skifte fra vinter- til sommerdæk, kan det godt betale sig at være ude i god tid, specielt hvis du kører bilen ned til dit lokale værksted, så du undgår kø og ventetid. Du kan købe sommerdæk hos samtlige autoværksteder med respekt for sig selv eller på fx daekonline.dk.

Hvorfor skifte til sommerdæk?

Mange folk er fristet af at køre med enten sommerdæk, vinterdæk eller helårsdæk hele året, men det kan være en rigtig dårlig idé. Dette bunder i, at din bil i princippet har bedre køreegenskaber om sommeren, samt at hele bilen faktisk er bygget til sommerdæk. Du får altså en bedre bil med sommerdæk, samtidig med at vinterdæk bremser dårligere på tør vej og slides mere om sommeren. Det er altså alt i alt en rigtig dårlig byttehandel, da de kan være med til at redde dit liv eller andres i glat føre om vinteren. Du skal bare huske på, at de forskellige dæktyper ikke er udviklet for sjov. Der er faktisk en mening med ’galskaben’.

Det skal du huske

Som nævnt er der ikke noget krav om, hvornår du skal skifte dine dæk, men der er til gengæld lovkrav til dækkenes egenskaber, som du selv skal holde øje med, såfremt du selv skifter dine dæk. Dækmønstret skal minimum være 1,6 millimeter – gerne mere. Brug 20-krone-tricket til at måle dækmønstret, hvor du holder dronningens hoved opad. Synker mønten i til begyndelsen af dronningens hals eller mere, så er dit dækmønster dybt nok.

I alle nye biler skal der desuden være dæktryksovervågning. Nogen gange vil lampen lyse efter skift til sommerdæk, men ofte skal denne dog bare nulstilles. Det kan du enten selv gøre, eller dit lokale værksted kan gøre det.

Helårsdæk: Godt eller skidt?

Der har altid været en smule debat omkring helårsdæk, hvor spørgsmål omkring sikkerhed har rejst sig. Der er dog i dag kommet flere helårsdæk på markedet, som er langt bedre end tidligere, og de kan være et alternativ til at skifte dæk ved sæsonskift. Disse helårsdæk er særligt fordelagtige i Danmark på grund af vores vind, vejr og klima. Hvis du har planer om at køre uden for Danmarks grænser, er det ikke nødvendigvis den bedste løsning for dig. Og såfremt du bruger din bil hver eneste dag, kan det også være en god idé at holde sig til sæsondæk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *